Skip to content

Drømmer om at smide 10 kg

Sund & Slank

mandag 12.2.2001 17:02 – Af Karina Landberg Johansson

Før Kathrine blev gravid lå hun på 56-57 kg. En vægt, som hun følte sig nogenlunde tilfreds med. Hun mener dog, at hun nok ville have være lidt pænere, hvis hun havde vejet et par kilo mindre.

I god form

Kathrine har danset meget, hvilket også har betydet, at hun tidligere har holdt sig i god form.

Mad siger mig ikke noget

– Nogle gange glemmer jeg at spise, fortæller Kathrine. Mad siger mig ikke så meget. Derhjemme spiser vi nogenlunde varieret. Vi er måske en lille smule uenige om, hvad der er det bedste at stille på bordet. Min kæreste sværger stadig til hakkebøf, brun sovs og kartofler, hvor jeg er meget glad for risretter med masser af grøntsager. Og så er jeg meget glad for pasta. Nu, hvor jeg gerne vil tabe mig efter fødslen, har min kæreste lovet, at han hopper med på vognen.

Hvor mange kilo?

– Jeg ved ikke præcis, hvor mange kilo jeg skal tabe for at blive pæn igen. Jeg har tidligere haft en let spiseforstyrrelse, siger Kathrine. Derfor har jeg brug for at blive vejledt og støttet undervejs.

Til kost- og skønhedsvejleder

For at sikre sig størst chance for succes med kuren, begynder Kathrine at gå 2 gange om ugen hos kost- og skønhedsekspert Susanne Bjørkmann, som vil vejlede og følge Katrine på vej mod en slankere krop.

– Jeg forestiller mig, at der skal ryge 10 kg. Men lad os se, hvad Susanne Bjørkmann siger.

Elektroder

Susanne Bjørkmann bruger elektroder til at stramme bindevævet op igen.

– Jeg er lidt skeptisk over for det med elektroder. Jeg har prøvet det en gang før og det gjorde ondt. Der var nok skruet for højt op. Jeg vil se, at det virker, før jeg tror på det.

10 kilo 10 uger

Kathrine har læst Pernille Aalunds bog 10 kilo 10 uger og er blevet inspireret til at holde kuren de næste 10 uger. Du kan følge hende uge for uge her på oestrogen, hvor hun delagtiggør læserne i dele af den dagbog, hun fører under kuren.

Link til kilde: Oestrogen

droemmeromatsmide10kilo
Oerstrogen 12. februar 2001

Leave a Reply

honey pot