Skip to content

Lær din hud at kende. Så kan du spise, drikke og behandle den 10 år yngre. Her får du den komplette foryngelseskur.

onsdag 19.11.08

– Af Af ELSEBETH HALCKENDORFF

– Opskrifter: SUSANNE BJØRKMANN

– Foto: ELONA SJÖGREN og Colourbox

 

LÆR DIN HUD AT KENDE

Din hud er ikke kun et betræk, som skal have en omgang sæbe og creme for at holde sig spændstig og smuk. Din hud er en sammensat organisme, og med den helt rigtige behandling, kan den holde sig smuk og i topform det meste af dit liv. Men for at forstå vigtigheden i den rette udvendige og indvendige pleje er det også nødvendigt at kende sin hud, dens opbygning og funktioner.

DIT STØRSTE ORGAN

Huden er din krops største organ. Hvis du forestiller dig, at du kunne pille den af og brede den ud, ville den fylde fl ere kvadratmeter og veje hen ved tre kilo. Huden har mange funktioner. Den hjælper dig med at ånde, holder på fugtigheden og er din krops første forsvarsværk, når den dagligt bliver udsat for forurening, sollys og indre angreb fra de såkaldte frie radikaler, som er skadelige forharskningsprocesser med ilt, der sprænger huller i cellevæggene. En passende ernæring og tilskud af vitaminer og mineraler kan afbøde de værste angreb og beskytte cellerne og derved sænke ældnings- og nedbrydningsprocessen.

FJENDEN: FRIE RADIKALER ELLER INFLAMMATION?

Hvor nogle forskere mener, at frie radikaler er de største syndere, mener andre, at ældning og forfald skyldes betændelsestilstande, og fraråder, at man spiser næringsmidler, der fremmer inflammationen. Dette gælder især sukkerholdige midler. Hvad der er gældende, er hip som hap, da også inflammation er resultat af de frie radikalers hærgen, og den ernæring, der beskytter mod frie radikaler beskytter også mod betændelsestilstande, som vi skal se i det følgende.

FRIE RADIKALER

Huden udsættes ustandseligt for frie radikaler. Overdreven soldyrkelse er en af de værste syndere, som aktiverer en syre, der nedbryder det beskyttende fedt i hudens celler, og derfor langsomt udtørrer huden, hvilket du kan se hos folk, der har dyrket solen voldsomt og fået en pergamentagtig, rynket hud. I sig selv er frie radikaler ilt, og de kaldes da også frie iltradikaler, som forharsker cellerne ved at trænge ind i dem og gennem en længere kemisk proces sprænge hul i dem. En række næringsstoffer kan dog ”stoppe” hullerne og udbedre disse skader, ligesom de også kan forhindre de værste angreb. Derfor er det vigtigt, hvad du putter i munden.

HUDENS 3 LAG

Huden består af tre lag, der alle skal næres og plejes på den rigtige måde for at kunne holde sig sund og spændstig hele livet.

1. Overhuden er ”visitkortet”, som præsenterer os. Den fungerer som et skjold og beskytter huden mod påvirkninger udefra. Den er meget tynd (0,04-1,6 mm). Øverst på den befinder der sig et lag af celler, som ikke er tykkere end en papirserviet. Det består dels af døde hudceller, dels nye friske celler, som er trængt op til overfladen. De døde celler tjener det formål at holde på hudens fugtighed.

2. Under overhuden er underhuden og læderhuden. Underhuden er opbygget af væv, der fungerer som reserve og støtte. Med sin tykkelse på 0,5-3 cm er den hudens tykkeste lag og beskytter mod tryk og temperatursvingninger. Den indeholder nervereceptorer, som er følsomme for berøring, samt blodkar og svedkirtler, som producerer beskyttende olier og er egentlig mest et fedtlag.

3. Læderhuden er et mellemlag, lige under overhuden, der er cirka 2 mm tykt og består af bindevæv og fibre. Læderhuden kaldes også hudens fundament. Dens celler producerer både kollagenfibre, som giver huden modstandsdygtighed og fasthed, samt elastinfibre, som giver blødhed og elasticitet. Læderhuden giver også forsyning til overhuden, og herudover har den andre funktioner som vandreserve, næring til cellerne i overhuden, varmeregulerende egenskaber, sanseindtryk, nervesystem og åndedræts og filtreringsfunktion.

KILDER TIL SKØNHED

Alle voksne skal have et par liter væske om dagen. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken væske vi får. Nogle væsker er de rene skønhedsdrikke, da de tilfører huden de næringsstoffer, som opbygger og beskytter den. Sørgeligt nyt: Kaffe og sodavand er ikke imellem.

GULERODSSAFT

Gulerodssaft er en både nem og skønhedsgivende drik, sprængfyldt med vitamin A og betakaroten, der er gavnligt for huden og giver den glød og et sundt look. Derudover indeholder gulerodssaft også vanadium, som er et livsvigtigt spormineral, der findes i alle cellekerner. Gulerodssaft er nemt at presse selv, men det fås også færdigt. Husk at købe økologisk og tilsæt eventuelt en sjat friskpresset citron, så der lige kommer lidt C-vitaminer med.

VAND

I de senere år har flere og flere fået øjnene op for, at vand er en af de absolut største kilder til skønhed. Den anbefalede mængde af vand, der bør drikkes om dagen, varierer hele tiden, men lige nu ligger den på omkring to liter per dag. For vand er nemlig sundt. Mens vi i Danmark kalder det rene vand for kildevand, kaldes det i udlandet mineralvand, og mineralvand er lige præcis, hvad kildevand er. Listen over vigtige mineraler i vand er alenlang og omfatter blandt de vigtigste; calcium, magnesium, kalium, silicium og natrium. Indholdet af disse forskellige grundstoffer varierer til gengæld fra vandmærke til vandmærke. Herudover er vand med til at skylle affaldsstoffer ud af kroppen og tilføre huden den fornødne fugt, som gør den klar og pæn. Så husk altid vandflasken. Det betaler sig!

BLÅBÆR

Men allerbedst til huden er blåbær. De er rige på et stof, der kaldes OPC, oligomerisk proanthocyanidiner, der også findes i fyrretræernes bark, og som vi senere skal vende tilbage til. OPC styrker og beskytter hudens kollagen og elastin og har derfor en opstrammende effekt på huden, hvis de indtages regelmæssigt.

MELONSAFT

Også melonsaft er lækkert på en varm sommerdag og elskes af huden. Melon indeholder kalium og kan presses sammen med jordbær, der er rige på C-vitamin, til en herlig drik. Også kiwi eller appelsin går fint i smag med melon og frisker lidt op på drikken.

 

ANTIAGE-OPSKRIFTER

PRINSESSE DIANAS DEJLIGSTE

Du får lige Prinsesse Dianas enkle opskrift til en skøn hud her: En økologisk agurk skylles grundigt og presses igennem saftpresseren. Det er vigtigt, at du ikke skræller agurken, da langt de fleste vitaminer og mineraler sidder i skrællen. Agurk indeholder C-vitamin, provitamin A, mineralske salte, kalium, silicium og svovl. Herudover har agurk en betændelseshæmmende effekt, hvilket nogle forskere mener kan afhjælpe ældning af huden. En agurk består af 96-97% af vand og er derfor yderligere fremmende for dit indre skønhedsbad, da saften fra den hjælper til at give huden både fugt og næring. Hvis du ikke kan lide smagen, kan du evt. tilsætte en anelse økologisk æblejuice eller friskpresset melon.

NEM JORDBÆR-SMOOTHIE

1 håndfuld jordbær Appelsinjuice Blend en håndfuld jordbær, som er utroligt rige på C-vitamin, og fyld på med appelsinjuice, til du får en god konsistens.

VELSMAGENDE SKØNHEDSDRINK

2 appelsiner

1 fennikel

10 gule blommer

Skræl appelsinerne og skær dem i skiver. Fennikel og blommer skylles. Rens fennikelen og skær den i små firkanter, fjern skind og sten fra blommerne. Pres det hele gennem saftpresseren og gør dig klar til en rigtig vitaminbombe. Appelsiner er som bekendt rige på C-vitamin, abrikoser indeholder betakaroten, magnesium og A-vitamin, mens fennikel er rig på bioflavonoider.

BLÅBÆR-SMOOTHIE

½ bakke blåbær

Evt. en håndfuld hindbær

Sojamælk

Skyl blåbærrene og kom dem i stavblenderskålen. Tilsæt evt. en håndfuld hindbær. Blend godt og påfyld sojamælk, indtil drikken har den ønskede konsistens. Soja er rig på proteiner og bioflavonoider, som er fællesbetegnelsen for en gruppe gavnlige stoffer.

BEAUTY FOOD – SPIS DIG SMUK

Hvis du tænker på huden som dit visitkort, fortæller den altså, hvad du putter i munden. Her får du nogle ingredienser og opskrifter på mad, som garanterer, at din hud får de optimale næringsstoffer, der kan holde den stram, glat og sund. Huden skal have masser af fugt, vitaminer og mineraler.

Men den skal også have andet for at fungere optimalt. Den skal f.eks. have proteiner, bioflavonoider, carotener og fedtstoffer. Det er dog ikke lige meget, hvilke fedtstoffer huden får. Her skelnes mellem sundt og dårligt fedt, hvilket du kan læse mere om på næste side. Hovedreglen i et sundt og skønhedsbringende måltid ligger i at tilpasse ingredienserne, så du får de fleste af de byggesten til huden, den har brug for.

Du kan frit plukke af de nævnte madvarer og sammensætte dem efter behov. De fleste grøntssager indeholder fedtstoffer, som er gavnlige for huden – de såkaldte omega 6 fedtsyrer. Fisk indeholder de værdifulde Omega 3 fedtsyrer, som både hjerne og hud har brug for. Alle fede fisk, men især laks og tun, har et meget højt indhold af ingredienser, der gør mirakler for huden. Det er ikke kun Omega 3, men også stoffet DMAE, dimethylaminpethanol, som i årevis har været et megahit i USA, hvor man kan få det som kosttilskud. DMAE er ikke en antioxidant i sig selv, men hjælper alligevel til med at stabilisere cellerne i både hjerne og hud og holde på næringsstofferne. Så sørg for masser af fisk, når du sammensætter dine skønhedsmenuer.

BLOMKÅLSSALAT MED MAKREL

125 g makrel i tomat

100 g kogte kolde kartofler

100 g blomkål

1 hel porre

100 g grønne bønner

Persille

100 g hytteost

Blomkål, grønne bønner og porrer koges let, så de er al dente. De kolde kartofler skives sammen med de kogte grøntsager, som vendes i hytteost. Tilsæt makrel i tomat og pynt med persille.

SKØNHEDSSALAT MED TUN

200 g kogte kartofler

150 g tun

1 tomat

Hvidløg efter sma

Hakket persille

100 g frisk spinat

1 tsk. sesamolie

Skær de kogte kartofler og tomaten i skiver, læg dem i en skål og overhæld med sesamolie. Tilsæt presset hvidløg, hakket persille og frisk spinat, som sønderdeles. Tunen kan spises ved siden af eller puttes i kartoffelsalaten.

TOP 10 BEAUTY FOODS

Svesker – rige på magnesium og bor

Rosiner – rige på bor

Blåbær – rige på mangan og OPC

Jordbær – rige på C-vitamin

Hindbær – rige på flavonoider og C-vitamin

Blommer – rige på antioxidanter

Appelsiner – rige på C-vitamin

Røde druer – rige på antioxidanter

Kirsebær – rige på antioxidanter og B-vitaminer

Kiwi – rige på C-vitamin

 

SUSANNES SKØNHEDSSALAT

100 g ananas

100 g jordbær

1 appelsin

50 g blåbær

 

RISRET MED MOZARELLA

50 gram kogte ris

50 gram mozarellaost

1 tomat

Hakket persille

½ rød og grøn peber

1 tsk. tidselolie

Kog risene, skær tomat og peber i terninger og rist dem let i tidselolien. Kom blandingen over risene og pynt med hakket persille og mozarellaost.

 

SUSANNES SEJESTE SALAT

200 g broccoli

100 g ærter

100 g laks

½ avocado

20 g solsikkekerner

Grønne salatblade

100 g hytteost

Ingredienserne blandes til en salat, hytteosten hældes over

 

PLEJ FACADEN

Når du har sørget for den indvendige vedligeholdelse og fornyelse, mangler vi bare det sjove. Facaderenoveringen foran spejlet, også kaldet den daglige hudpleje. Når det drejer sig om at holde overhuden fin, gælder der nemlig tre gyldne regler: Rens, fugt og næring.

RENS

Det er vigtigt at rense sin hud. Rengøringen af huden er faktisk det mest betydningsfulde i ansigtets hudpleje. Både morgen og aften. Om morgenen renses for både sved og de døde hudceller, der under søvnen har lagt sig tilrette på det øverste hudlag, om aftenen for makeup og dagens forurening fra støv og maskiner. Hvad man ønsker at rengøre facaden med er en smagssag. Mange bryder sig ikke om vand i ansigtet, og til dem kan anbefales en opfriskende skintonic eller en renseserviet til morgen afrensningen, inden dagens creme påføres, men til gengæld er dette ritual ikke nok om aftenen, hvis du har makeup på. Hvis du absolut insisterer på vand og sæbe-løsningen er det forudsætning, at du har fedtet eller kombineret hud, bor i et område med blødt vand og vælger den rette sæbe. En af årsagerne til at sæbe ikke egner sig til afrensning af makeup er, at de fleste sæber ikke indeholder nok olier til at opløse makeup, men hvis du ikke kan leve uden, at huden har fået sæbe, bør du investere i en af de specialsæber, som de fleste kosmetikfirmaer fremstiller.

Hvis du kan lide fornemmelsen af vand i ansigtet og kun føler dig rigtig ren, hvis du lige slutter af med vand og håndklæde, og du ikke vil benytte sæbe, kan du med fordel anvende en vandopløselig rensecreme, altså en rensecreme, der skal fjernes med vand. Uanset hvad du end vælger, bør du være omhyggelig med afrensningen. Går du for slapt til den, kan der samle sig rester af sved og støv i porerne, som tilstopper disse, går du derimod til den med løftede halefjer, kan du fjerne de vigtige hudolier og bortskrubbe hudens øverste cellelag, som holder huden fugtig, hvorefter den bliver tør og trist. Før i tiden var en forfriskende eller opstrammende skintonic kronen på værket, når man havde rengjort sin hud. I dag indeholder mange rensepræparater derimod toner, som har gjort skintonic delvis overflødig. Men elsker du din skintonic, sker der ikke noget ved at duppe ansigtet med en vattot, fugtet med tonic, inden du skrider til det sjove og alvorlige.

FUGT OG NÆRING

En god creme skal være afpasset til din hudtype og din alder. Og så skal den først og fremmest beskytte, nære og fugte. Mini-guide

 

HVAD ER DER I CREMEN?

CERAMIDER

Kroppen indeholder en række ceramider, og mange af disse befinder sig i huden. Ceramider hjælper hudens celler til at fungere optimalt. Tør hud har ofte mangel på ceramider, så en creme med et indhold af disse kan hjælpe den til at fungere bedre.

LIPOSOMER

Her er der tale om bittesmå hule kugler af fedtstoffer, der ligner hudens egne. Liposomer anvendes både af kosmetik- og medicinalindustrien, da de små kugler kan fyldes med substanser, som gavner, der hvor de skal gøre nytte, nemlig nede under det absolut yderste cellelag.

KOLLAGEN

Dette stof bliver anvendt som ingrediens i mange cremer for at fugte huden og holde på dens væske, og som sådan fungerer kollagencreme fremragende. Men cremerne har ingen effekt på den kollagen, som ligger dybt nede i huden, og som skal næres indefra.

ANTIOXIDANTER

Her er der først og fremmest tale om cremer med indhold af A-, C- eller Evitamin. En række store undersøgelser har vist, at det nytter at tilføre huden vitaminholdige cremer, da de beskytter mod frie radikaler og den forurening, vi dagligt bliver bombarderet med fra omgivelserne.

ANTIOXIDANTER – DIN HUDS REDNINGSKORPS

Ilt er det, der holder os i live, men også det, der ælder os. For i kroppen sætter ilt gang i en lang række processer, som forharsker og ødelægger cellerne. Ligesom hvis du skræller et æble og lader det ligge. Efter et stykke tid vil ilten begynde at nedbryde det og gøre det brunt og rynket. Men der er hjælp at hente. Mange studier har vist, at antioxidanter kan beskytte og udbedre de skader, frie iltradikaler forretter i kroppen. Antioxidanter er en fællesbetegnelse for en lang række stoffer, der neutraliserer de aggressive kemiske iltforbindelser. Redningsholdet består af:

VITAMINER

A-, B-, C- og E-vitamin er en cocktail, der holder din hud ung og sund.

A-vitamin beskytter cellerne, holder huden sund, hindrer negle i at knække og håret i at blive ”skørt”. Findes i: Lever, fiskelever, margarine, smør, fedtholdige mælkeprodukter, æg og makrel.

B-vitaminer er effektive for hud, hår og negle. B8 kaldes “skønhedsvitaminet” og giver glat hud, fyldigt hår og stærke negle. Findes i: Sojabønner, fuldkornshvede, havregryn, rug, brune ris, avokado, banan, frø, nødder, kød, lever, fisk, fjerkræ, grønkål, champignon, bær, frugter, æggeblommer, ost og mælk.

C-vitamin har stor betydning for dannelsen af bindevævsproteinet kollagen, der er vigtigt for hudens fasthed. Findes i: Alle frugter og grøntsager samt i diverse bønnetyper, jo friskere, jo mere C-vitamin strutter de med.

E-vitamin sørger for, at huden bevarer sin smidighed og holder sig ung. Findes i: Planteolier, hvedekimolie, sojaolie, mandler, nødder, fuldkornsprodukter, broccoli, rosenkål,, visse frugter og bær, i torskerogn og i visse fisk.

OPC – PYCNOGENOL

Blev allerede beskrevet i 1545 af den franske ekspeditionsleder Jacques Cartier i hans bog ”Voyages au Canada”, uden at Cartier på dette tidspunkt anede noget om alle de egenskaber, midlet besad. Han vidste kun, at det havde reddet livet på ham og hans mænd, og at de havde fået opskriften af indianerne, der havde kogt en te til dem af fyrrebark. Først i forrige århundrede begyndte man at analysere stoffet, som blev kaldt OPC, som ved utallige forsøg viste sig at have enestående egenskaber og blev lanceret som kosttilskud under navnet Pycnogenol. Det helt store gennembrud fik Pycnogenol først i 2004, da den verdensberømte skønhedsguru og dermatolog dr. Nicholas Perricone udgav sin bog ”Rynke kuren”, som lagde sig på bestsellerlisten i USA. I bogen roste Perricone Pycnogenol til skyerne på grund af dets egenskaber til at opbygge hudens kollagen og elastin, hvilket gav midlet sit tilnavn ”oral kosmetik”. Findes: I rige mængder i blåbær samt i kosttilskudsform.

MINERALER

Selen findes i alle kroppens celler, hvor det indgår i et af de enzymer, som beskytter cellemembranen mod frie radikaler. Selens biologiske aktiviteter ligner E-vitaminets, men selen er langt mere effektivt. Findes i: Indmad, fisk, skaldyr og mange krydderier. Men det er næsten umuligt at få nok selen gennem kosten, derfor anbefales et tilskud, gerne i kombination med E-vitamin. Silicium støtter dannelsen af kollagen og elastin, som giver huden fasthed, styrke og elasticitet. Findes i: Fiberrig kost, gryn, bønner og grøntsager. Magnesium er nødvendig for en normal produktion af kroppens egne byggesten. Findes i: Hørfrø, valnødder, kokosnøder, bananer, appelsiner, grapefrugt, kartofler, grønne grøntsager, æbler, rosenkål, rødbeder, fuldkorn, spinat, løg, majs, bælgfrugter, figner og svesker. Mangan er vigtigt for opbygningen af bindevæv. Findes i: Rug, fuldkornshvede, brune ris, nødder, bønner, linser og te. Herudover i en række grøntsager, krydderurter og frugter samt i mindre mængder i mælk og kød.

BIOFLAVONOIDER

Er betegnelsen for planternes farvestoffer. Der findes omkring 7.000 af disse, men de mest kendte er rutin, citrin, hesperidin og quercitin, som hører til C-vitamin-komplekset og ligner dette vitamin. Bioflavonoider har sikkert været baggrund for udtrykket ”det er i skrællen, det sunde sidder.”

CAROTENOIDER

Tæller over 200 forskellige pigmentsstoffer i planter og dyr. De har en kraftig konserverende evne og er nogle af de kraftigste antioxidanter. Cirka 12 carotener bliver i organismen omdannet til A-vitamin, heriblandt betakaroten, som netop har fået sit navn af samme årsag. Q10 Et af vor tids mest omtalte præparater, men de færreste ved, at ud over at være godt for hjertet, energien og meget andet, er Q10 også godt for skønheden. Q10 findes i alle kroppens celler og de fleste steder i naturen. Q10 sætter fut i cellernes fornyelse og er med til, at der hele tiden skydes friske nye celler op til hudoverfladen. Findes i: Broccoli, nødder, fede fisk, kød, spinat og fuldkornsprodukter.

VANADIUM

Et sporstof, som fremmer den naturlige cellefornyelse. Da franske forskere i begyndelsen af det 20. århundrede identifi – cerede vanadium, var de lykkelige pga. stoffets fantastiske egenskaber. Men det viste sig hurtigt, at vanadium i store doser er giftigt og sættes i forbindelse med maniodepression. I små doser i kosten har det derimod en allerskønnest indvirkning på huden. Findes i: Fisk, persille, jordbær, radiser, grøn salat og agurk.

FEDTSYRER

De livsvigtige fedtsyrer er Omega 3 og Omega 6, som indgår i cellemembranerne og holder vævet blødt og smidigt. Fedtsyrer er hovedbestanddelen i de membraner, der omgiver alle vores celler, og spiller en vigtig rolle ved dannelsen og vedligeholdelsen af alle sunde celler. Fedtsyrerne inddeles i grupper: De mættede, de enkeltumættede og de flerumættede samt glycerol. En god tommelfingerregel er, at vi skal have vort daglige forbrug med 1/3 fra hver gruppe. Vi kan altså ikke leve af fiskeolie eller olivenolie alene, men må afbalancere kosten, så hele vores behov for fedtsyrer dækkes. De livsvigtige umættede fedtsyrer findes i: Hvedekimolie, hørfrøolie, tidselolie, solsikkeolie samt i frø, nødder, oliven og fede fisk som sild, laks og makrel De enkeltumættede fedtsyrer findes fortrinsvis i: Olivenolie, rapsolie, hasselnødder, jordnødder, sesamolie og mandler.

Link til kilde: Q mag

saadanbliverdu10aaryngre
Q mag: 19. november 2008
honey pot